|
En stor ejendom på 120 ha. hvoraf de 81 ha. er beplantet med vin. De 25 år gamle vinstokke er fordelt på 60 % Cabernet Sauvignon, 5 % Cabernet Franc, 33 % Merlot og 2 % Petit Verdot. Vinen lagres på fade i 15 til 20 måneder inden den tappes på flaske. Den årlige produktion af 1. vinen Château Pontet-Canet er på 20000 kasser. Alt tyder på, at vinen siden 1975 hvor Guy Tesseron overtog ansvaret til stadighed er forbedret. Bouqueten beskrives som fyldig og præget af parfumeret frugt. Smagspaletten vidner om en velkomponeret vin med tyngde, substans og rig på frugt.
|