|
Ejendommen Grand Puy-Ducasse blev etableret i 1750, da Pierre Ducasse købte jord fra ejeren af Château Grand-Puy-Lacoste og Lynch-Bages. De originale 10 ha. er suppleret med opkøb, således at vingården i dag er på 30 ha. Druesammensætningen bæref præg af Cabernet Sauvignon som udgør 60 % af vinen. De resterende 40 % er Merlot. Det årlige udbytte er på 18000 kasser, som lagres i op til 18 måneder på fad. Vinen hænger flot i glasset og har en sund dybrød farve. Bouqueten er fyldig og frugtagtig, medens smagen er fyldig med et frugtagtigt strejf.
|